Vil du hjælpe dine børn?
Man siger, at forældrekøb er for de rige forældre. Men det er ikke helt rigtigt. Forældre med friværdi i boligen går mere og mere efter en investering i boliger til børnene.
Storbyerne i Danmark byder på masser af uddannelse og meget få studieboliger eller kollegiepladser. Derfor er forældrekøb med sine fordele og ulemper en god mulighed, at sikre sine børn en studiebolig.
Vigtigt at vide om forældrekøb
Den normale tilgang til forældrekøbet er, at forældrene lægger en udbetaling i lejligheden, som dækker mindst 20% af kontantprisen, så der alene optages et realkreditlån i boligen. Herefter kræves en rimelig husleje for barnet. Hermed betaler barnet af på forældrenes lån, mens huslejen er så lav som muligt og boligen nær studiet kan sikres.
Der er fortsat skattefordele i forældrekøb. Endnu kan barnet købe boligen af forældrene til 15 pct. under ejendomsvurderingen, men regeringens ændringer i den nye vurderingslov medfører, at muligheden forsvinder lidt.
En god investering for fremtiden
Der er stadigvæk mulighed for den gode investering for forældrene, som måske også overvejer at flytte til storbyen, når villaen i provinsen droppes til fordel for det ”unge seniorliv” i storbyen.
Nogen familier har søskendepar, som får en fin tid sammen i delelejligheder eller bofællesskaber med venner, studiekammerater eller kærester i et forældrekøb. Fordelene er både økonomiske og sociale, særligt hvis boligen ligger tæt på studiet.
Få investeringen til at gå op med en langsigtet plan
Når man investerer i et forældrekøb, skal man være opmærksom på, at man binder økonomi og pension i forældrekøbet. Samtidig skal der lægges en langsigtet plan, som får investeringen til at gå op. Det skiftende boligmarked eller ændringer i uddannelsen, kan give udfordringer for forældre og barn, hvis boligen ikke er den helt rigtige.
Det omvendte forældrekøb
Flere og flere børn køber også ejendomme til forældrene, da børnene kan have en bedre økonomi og dermed lave en boliginvestering til fordel for både dem selv og forældrene.