Behov for mere plads
Der kan være mange grunde til, at der bliver for trangt mellem hjemmets fire vægge. Det kan skyldes et ønske om flere kvadratmeter, familieforøgelse eller en pladskrævende hobby.
Planlæg, hvad den næste bolig skal rumme
Én ting er sikkert; et boligskift skal ske efter planlægning og nøje overvejelser om, hvad den næste bolig skal rumme. Er det et langsigtet skifte i en ejerbolig eller kan man ligeså godt leje en bolig eller et midlertidigt lokale? Hvad skal den næste bolig rumme og er det nødvendigt med et boligskifte?
Det koster at skifte bolig og somme tider er omkostningerne så høje, at pengene kunne bruges til at forbedre eller ombygge den nuværende bolig i stedet for at sælge og købe nyt.
Flyt til provinsen og få flere kvadratmeter for pengene
Hvis man sælger en mindre bolig og køber en større, er der store prisforskelle geografisk. Særligt, hvis man sælger i storbyen og køber i provinsen, som mange børnefamilier gør.
Her skal den rigtige belåning og boligtype virkelig overvejes, og et perspektiv på 8-10 år er nødvendigt. Mange købere bliver forblændet af en lækker bolig og glemmer at stille sig spørgsmålet; Hvad skal vi bruge boligen til, hvad er formålet med størrelse, antal værelser og beliggenheden egentlig?